0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det store arkivtyveri: Kulturministeren vil have forklaring om stjålne nazidokumenter

Rigsarkivets forklaringer om tyveri af nazipapirer er »bestemt ikke tillidsvækkende«, siger kulturminister Joy Mogensen (S). Hun beder om redegørelse om det store arkivtyveri.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.

ERIK PETERSEN
Foto: ERIK PETERSEN
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ved Rigsarkivet overhovedet, hvor meget to arkivtyve stjal, da de gennem flere år gik ud ad døren med uerstattelige dokumenter fra Anden Verdenskrig? Og har arkivets folk styr på, hvor meget der stadig mangler?

De spørgsmål stiller kulturminister Joy Mogensen (S), efter at en ny bog om det store arkivtyveri har sået tvivl om Rigsarkivets håndtering af sagen. Ifølge ministeren har »forløbet med de skiftende forklaringer fra Rigsarkivet bestemt ikke været tillidsvækkende«.

Stjal soldaterbøger til samlere

Sagen begyndte, da amatørhistoriker og politimand Martin Q. Magnussen i oktober 2012 mødte op på Rigsarkivet og fortalte, at to mænd havde fjernet en masse dokumenter om de danskere, som under krigen havde kæmpet på tysk side i Frikorps Danmark.

De to mænd havde på det tidspunkt besøgt arkivet mere end 160 gange og var i samlermiljøer kendt for at kunne levere dokumenter fra frikorpset. Det handlede ikke mindst om de gamle soldaterbøger, der kunne sælges for 20.000 kroner stykket. Mange af de dokumenter, mændene solgte, kom fra Rigsarkivet.

De tilstod tyveriet under en retssag i maj 2013, den ene fik et år og ni måneders fængsel, den anden to år. Ifølge dommen havde de taget 1.045 arkivalier, hvilket svarer til de cirka 1.000 dokumenter, politiet fandt hos den ene af tyvene.

Siden har arkivet har flere gange måttet justere sit skøn over, hvor mange dokumenter der er gået tabt efter tyveriet.

Rigsarkivar: Alt er fundet

I første omgang skrev rigsarkivar Asbjørn Hellum til ministeriet, »at langt de fleste af de stjålne arkivalier takket være Københavns Politis aktive indsats i sommeren og efteråret 2013 kan tilbagelægges på deres rette plads«.

Det passede ikke. I 2014 måtte Rigsarkivet genanmelde tyveriet, fordi der manglede flere dokumenter, end man først havde troet. Og i en redegørelse fra Statens Arkiver fra 2018 står der, at der er mangler i op mod 30,9 procent af retssagerne mod nazister og værnemagere i Københavns Byret. For mindst 4,6 procent af sagernes vedkommende skyldes manglerne tyverier.

I sin nye bog, ’De forsvundne nazidokumenter’, skriver Martin Q. Magnussen, at Rigsarkivet i flere svar til Kulturministeriet og medierne har talt mod bedre vidende og skjult, hvor mange dokumenter der stadig mangler. Den beskyldning afviste Rigsarkivet tidligere på ugen over for Politiken.

»Det forløb, Martin Q. Magnussen beskriver, er langt fra det, vi kan genkende. Det helt afgørende er, at Rigsarkivet ikke har forholdt Kulturministeriet, pressen eller offentligheden oplysninger i sagen«, sagde arkivets vicedirektør Ole Magnus Mølbak Andersen.

Men Martin Q. Magnussen fastholder sin kritik:

»Allerede inden retssagen i maj 2013 er Rigsarkivet klar over, at der mangler ting i de sager, tyvene interesserede sig for. Alligevel siger rigsarkivaren, at de har fået det hele tilbage – det står også i en redegørelse til ministeriet i 2013. Men jeg ved for eksempel, at de finder materiale om frikorpsmanden Kaj Buchardt hjemme hos en af tyvene. Og da de så – længe før de skriver redegørelsen – kigger i kassen med hans sag, kan de se, at der mangler mere, end det politiet har beslaglagt hos ham«, siger forfatteren til Politiken.

Ny forklaring på vej

Nu får Rigsarkivet så mulighed for at forklare ministeren, hvordan det hele hænger sammen:

»Forløbet med de skiftende forklaringer fra Rigsarkivet har bestemt ikke været tillidsvækkende set fra min stol – og de anklager, der er rettet mod Rigsarkivet, skal der følges op på. Jeg har derfor bedt Rigsarkivet om en redegørelse, der kan forklare, hvorfor man har sagt og gjort, som man har, og hvordan Rigsarkivet vurderer sikkerheden på arkivet«, siger Joy Mogensen og tilføjer:

»Når jeg har den redegørelse, deler jeg den med Folketingets partier, som jeg vil tro også undrer sig. Jeg skal forsikres om, at sikkerheden på Rigsarkivet er forbedret, så sådan noget her ikke kommer til at kunne ske igen«.

Rigsarkivar Anne-Sofie Jensen lover, at der er en forklaring på vej:

»Rigsarkivet tager selvfølgelig ministerens udtalelse meget alvorligt, og vi går nu i gang med at udarbejde redegørelsen til ministeren«.

Annonce

Læs mere

Annonce

Mere fra os

Annonce

Forsiden

Annonce