Digterkomtessen og hendes slægt

VENDSYSSEL: Hun blev født i Aalborg i 1890, men kom til at leve det meste af sit spændende liv i Agersted. Navnet er Carla Valborg, og hendes spændende liv beskrives nu en i bog, der netop er udgivet af hendes barnebarn.

- I snæver forstand er det en biografi om min farmor, ”komtessen” og forfatterinden Carla Valborg Larsen ”von Rosen” (gift Mikkelsen), der levede fra 1890 til 1976, fortæller Jacob Hvid Mikkelsen om sin farmor, som i 1929 udgav ”Digte” og ”Det gamle hus”.

Hun skrev desuden i en årrække noveller og artikler til især Aalborg Stiftstidende.

- Min biografi om Valborg Mikkelsen er i bredere forstand en slægtshistorie om min familie, en lokalhistorie om Aalborg og Agersted, hvor hun boede, og en moderne Danmarkshistorie om hendes levetid, fortæller Jacob Hvid Mikkelsen, der er uddannet cand.mag. i historie, religion og oldtidskundskab og arbejder som gymnasielærer i Brønderslev, hvor han også bor.

- Min farmor kæmpede en livslang kamp for at få lov til at være sig selv og følge sine åndsaristokratiske bohemetilbøjeligheder. Hun var født ind i en aalborgensisk borgerskabsfamilie, men hun følte sig meget hæmmet af sit opvækstmiljø. Hendes forældre havde en restaurant, en kaserne og en købmandsforretning i Kattevad i Aalborg. Kasernen var et sted, hvor soldaterne lejede sig ind. Der var omkring 30 mand. I restauranten spiste omkring 200 hver dag. Det tog hendes mor sig af, mens hendes far passede købmandsforretningen. Det var et hjem, der snobbede opad. De foregav at være adelige. Tanken var, at børnene skulle fortsætte turen opad i samfundets hierarki. Det var tydeligt, at det var den ældste søn, de satsede på, mens min bedstemor gik sine egne veje sådan mere bohemeagtigt. Ifølge hende selv fik hun ikke megen kærlighed i hjemmet og følte sig som det sorte får. De ønskede hende giftet ind i en fornem familie og gav hende en præliminæreksamen, ligesom hun fik privat sprogundervisning. Hun svigtede dem ved at gifte sig under sin stand med en murermester fra Agersted. Desværre fandt hun ikke lykken, hverken i sit ægteskab eller i Agersted, og som forfatterinde opnåede hun heller ikke den berømmelse, hun havde drømt om, fortæller forfatteren

Carla Valborgs familie kom fra Brønderslev, og bogen indeholder også noget om folk fra Brønderslev. Blandt andet oplevede hendes grandonkel Slaget på Brønderslev Marked, og hun husker, at hun som barn sad på skødet af ham, mens han talte om det.

Carla Valborg romantiserede livet på landet.

- Blandt soldaterne havde hun set, at man kunne være sammen på tværs af klasser, og så tænkte hun, at der på landet nok var mere fællesskab. Det er sikkert en af grundene til, at hun giftede sig med min farfar, der var murermester i Agersted. Hun passede ikke ind. Byen var meget missionsk. Det var kvinder klædt i sort fra top til tå, og så kom denne aalborgkvinde, der gik anderledes klædt. Hun gik i kortere kjoler, hvor man kunne se hendes ankler, og det var meget vovet. Desuden begyndte hun at skrive, så hun var en outsider. Ægteskabet var en klar fejl, for hun fandt ikke lykken. Hendes store drøm var et ligeværdigt ægteskab, hvor man udvekslede meninger, men min bedstefar var ikke så dannet, så han blev ikke den samtalepartner, hun havde ønsket sig. Hun har flere gange omtalt Agersted som et sted, hvor åndskulturen aldrig sad i højsædet, men efter at have været part i de religiøse og ideologiske spændinger, der prægede den lille stationsby i 1930’erne og 40’erne, forsonede hun sig imidlertid med livet på sine utallige rejser til Rom og Italien, fortæller Jacob Hvid Mikkelsen, der aldrig mødte hende, idet hun døde, før han blev født.

- Jeg har aldrig mødt hende, men hun fyldte meget i familien, og det var hendes fortællinger, der levede videre, og jeg deler hendes interesse for historien. Jeg blev altid fortalt, at hvis hun havde levet, da jeg blev født, ville jeg have været hendes yndlingsbarnebarn, så jeg har altid spejlet mig i hende. Jeg arvede alle hendes kladder, og gennem dem lærte jeg hende at kende. Hendes fortællinger om de adelige forfædre har også altid interesseret mig. Vi troede jo på dem, og på den måde kom jeg til at interessere mig for slægtshistorie. Her opdagede jeg, at det adelige absolut ikke passede, men var noget, de havde opdigtet, fortæller han. I bogen kan man også læse, at hun blev involveret i de religiøse og politiske bevægelser i byen.

- Hun frekventerede også de nazistiske møder i 30’erne. Hun er dog ikke jødehader, for hun har skrevet noveller, hvor jøder optræder, og hun har kendt jøder i Aalborg. Det var nok det nationale, der tiltalte hende. Det kan jeg sige, fordi jeg gennem arbejdet med bogen er kommet tæt på min farmor, og det står klart for mig, at for hende var det vigtigste at adlyde sin samvittighed og være ligeglad med samfundets konventioner. Det var sådan, hun levede sit liv, slutter Jacob Hvid Mikkelsen.

”Digterkomtessen” - og hendes slægt” er på 351 sider og er udgivet af forlaget Nordpress i Dronninglund.