"Hej Mormor. Må Jeg komme forbi til en Kop Kaffe senere i Dag?"

Sådan kunne en besked fra 25-årige Mette Borchert Vahlun sagtens se ud.

Hun er bidt af slægtsforskning, og når hun har brugt for meget tid på at læse gamle arkivdokumenter, begynder hun selv at skrive alle navneord med stort, som man gjorde før i tiden.

- Når det sker, ved jeg, at slægtsforskningen har taget overhånd, og jeg måske bør holde en pause, griner Mette.

Historie har altid været hendes nørdeinteresse, siden hun var helt lille. Og man skal da heller ikke snakke med hende i lang tid, før man bliver overbevist om hendes optagethed af alt det, der ligger før i tiden.

Pointer om slægtsforskning og familieanekdoter bliver jævnligt krydret med historielektioner. Om udviklingen i Sønderjylland frem til i dag, om kvinders betydning i 20'erne, 30'erne og 40'erne og om udbruddet af Anden Verdenskrig.

- Interessen har givet mig et enormt stort netværk. Og selvom jeg er den yngste - med længder endda - har det været fedt at have nogen at dele interessen med, forklarer Mette

Det ældste bekendtskab, hun har fået gennem slægtsforskning, er en kvinde på 101 år.

- Det er utroligt spændende at snakke med hende. Man får sat tingene i et helt andet perspektiv, når man taler med en, der har levet siden 1921. Hun har oplevet et helt andet liv, end jeg selv har.

En altopslugende hobby

Mette tør næsten ikke sætte tal på, hvor mange timer hun har brugt på slægtsforskning.

- Den her hobby kan være altopslugende. Sammenlagt har jeg nok brugt flere måneder på det, sjusser hun sig frem til.

Fredag aftenener bliver da heller ikke brugt i byen, men hjemme foran computeren for at kigge i gamle arkiver. Ligesom feriedestinationer ofte planlægges efter, hvor der ligger lokalarkiver, hun gerne vil besøge.

- Min familie synes indimellem, det bliver for meget. Ofte når vi er nye steder, insisterer jeg på, vi skal forbi kirkegården, da der som regel er gravsteder med slægtninge, jeg gerne vil se.

Men det har været alle månederne værd, mener Mette.

Forøget familieforståelse

For Mette har slægtsforskningen betydet, at hun har fået en helt anden forståelse af sig selv og sin familie.

- Det har været spændende at lære, hvor man kommer fra. Dels giver det en helt anden fornemmelse af, hvorfor ens liv er, som det er. Men det giver også en større taknemmelighed, fordi man sætter sit liv i kontekst til sin families historie.

For eksempel fik Mettes mormor aldrig den uddannelse, hun ønskede sig.

- Hun ville gerne have haft en butiksuddannelse. Men det var der ikke penge til, fordi hendes brødre blev prioriteret i den sammenhæng.

- Min mormor har klaret sig fint og haft en godt liv. Men hun fik aldrig den anerkendelse, der lå i, at hun godt kunne få en uddannelse, selvom hun var pige.

Derfor værdsætter Mette også, at hun er født i 90'erne og ikke i 1939 som hendes mormor.

- Det har gjort mig taknemmelig for, at min bror og jeg ikke er blevet forskelsbehandlet, men altid haft de samme muligheder.

- Det har virkelig skabt en fascination for generationer. Det skærper ens forståelse for, hvilket liv man lever, når man bliver opmærksom på forskellen mellem en opvækst i 1940'erne kontra det 21. århundrede.

Minder til eftertiden

Slægtsforskning har betydet, at Mette har fået et enormt godt bånd til de ældre generationer i hendes familie. Særligt hendes mormor, som hun jævnligt besøger.

- Min mormor plejer jo at sige, det er skønt at have et barnebarn, der interesseret lytter til hendes fortællinger fra barndommen, ungdommen og livet generelt.

Det har givet Mette nogle fantastiske oplevelser med sin mormor, hvor de sammen har besøgt steder, hvor mormoren har boet, levet og arbejdet i sin ungdom.

Selvom Mette opfordrer alle til at gå i gang med at forske i deres egen slægt, er der alligevel noget, hun synes er vigtigere.

- Hvis ikke man orker det kæmpe arbejde slægtsforskning indiskutabelt er, vil jeg virkelig råde folk til at sætte sig med deres forældre eller bedsteforældre, mens de stadig har dem, og optage en video, hvor man sidder og snakker om gamle dage.

- Det er rart at have til eftertiden, hvor mange nok fortryder, de ikke satte større pris på dem, mens de stadig var her.