Gardinerne er trukket helt for, og lyset er slukket i to lokaler hos Nordisk Film i Valby. Det eneste lys i lokalerne kommer fra store computerskærme, hvor vicevært Meyer, flyttemand Olsen, Emma fra Rottehullet og andre karakterer fra ’Huset på Christianshavn’ toner frem. Billede for billede bliver scenerne kigget minutiøst igennem – derfor det tætte biografmørke.

- Der er masser af overraskelser, når vi får negativerne i maskinen: Det kan være orange glimt på billedet, som er opstået, fordi der er kommet lysglimt ind i filmkassetterne. Det kan være ridser, der giver blå-hvide striber i billedet. Det kan være manglende stabilitet, så billedet sejler lidt. Negativerne kan have været udsat for varme- og kuldepåvirkning, der gør, at billedet ’pumper’ – kører ind og ud, fortæller Hans Vermeij.

Han er en del af et hold på fem restaureringseksperter fra Nordisk Film Shortcut, der er godt i gang med at give ’Huset på Christianshavn’ et filmteknisk ansigtsløft, som DR gjorde med ’Matador’ i 2017. Hans Vermeij var også med på holdet dengang.

Snavs, ridser og skrammer bliver fjernet

Serien i 84 afsnit blev produceret i 1970-77, og den nyrestaurerede udgave vil være en del af DR’s arkivtilbud ’Gensyn’, der har premiere på DRTV den 15. marts. Her vil de første 12 afsnit blive lagt ud, mens resten løbende kommer til.

- Dengang optog man på film og klippede på film, og så lavede man en kopi, som var den masterudgave, man brugte til at vise serien på tv. Vi har de originale filmnegativer, som vi scanner ind i fuld 4K-kvalitet og lægger på en server. Det er så herfra, vi kan kigge materialet igennem på de store skærme. Først ser vi på grading, det vil sige lyssætningen – farver og kontraster. Vi lyssætter scene for scene, så farverne passer inden for den enkelte scene, forklarer Hans Vermeij og fortsætter:

- Efter lyssætningen laver vi en oprensning. I hver scene – klip for klip – fjerner vi snavs, ridser og skrammer. Det bliver gjort ved manuelt håndarbejde på computere. Der findes værktøjer, der kan gøre det automatisk, men det vil tage længere tid, fordi man alligevel bliver nødt til at lave om i det mange gange. Det største problem er ridser, der går gennem billederne, og viser sig som blå-hvide striber. Det kan vi fjerne i 90 procent af tilfældene. I de sidste 10 procent skal vi vurdere, om vi skal lade det være, fordi der er risiko for, at vi kommer til at ødelægge det elektroniske billede i processen.

'Det er lidt lotto, når vi går i gang med et afsnit'

Det hænder også, at der er mikrofoner i billedet eller regnkanoner, så man ser, at der bliver kastet vand ud over en regnvejrsscene. Det kan også være, at kameraet løfter sig i en panorering ud over kulisserne, så man ser andre baggrunde, end man skal. I de tilfælde kommer scenerne til en specialist i visual effects (VFX).

- VFX er en slags Photoshop på højt niveau, hvor vi kan painte (’male’, red.) det væk, så man ikke kan se de fejl i optagelserne. Vi går så meget ud til kant som muligt på negativerne, så derfor kommer der nogle gange ting i billedet, som vi må fikse i VFX.

Lydsiden på den nye udgave af ’Huset på Christianshavn’ kommer fra den gamle masterkopi af serien.

- Der er ikke den store fordel ved at tage lyden fra den originale lydindspilning. Lyden på masterkopien har været okay til det her brug, siger Hans Vermeij.

Han skitserer arbejdstiden på at restaurere et afsnit af ’Huset på Christianshavn’ således:

- Vi bruger to dage på at scanne negativerne ind. Herefter i snit tre dage på grading (lyssætningen, red.) og i snit 3-6 dage på oprensning. Noget tager tre dage at reparere, andet to uger. Det er lidt lotto, når vi går i gang med et afsnit. Oprensningen slutter med gennemkørsler og tjek af, at vi ikke har overset noget. Vi kigger afsnittet igennem 2-3 gange for at være sikre på, at vi har fanget det mest essentielle. Det skal se flot ud – der må ikke være noget, der forstyrrer øjnene.

Som at tage et par fedtede briller af

Når det er muligt for Hans Vermeij og kollegerne at lave en udgave af ’Huset på Christianshavn’, der fremstår skarpere og mere klar i farverne end den gamle masterkopi, skyldes det, at DR har gemt de originale filmnegativer fra 1970’erne.

- Ved at vi kan scanne originalerne ind, er det ligesom at starte fra scratch, og vi kan få alle nuancerne med. Vi kan arbejde med det fulde billedmateriale. Hovedparten af serien er optaget på 35mm-film, som var det bedste format på det tidspunkt. Fordi opløsningen i 35mm er så stor, kan vi scanne negativerne ind i 4K-kvalitet. Skarpheden og detaljegraden mellem den gamle masterudgave og den nye udgave er som nat og dag. Det er som at tage et par fedtede briller af, når man ser den nye udgave. Det har aldrig set bedre ud.

Bedre opløsning end 'Matador'

Faktisk kommer den nyrestaurerede udgave af ’Huset på Christianshavn’ i bedre opløsning, end ’Matador’ gjorde, da den var igennem samme proces i 2017. ’Huset på Christianshavn’ kommer i den høje 4K-opløsning, mens ’Matador’ var i den lavere 2K-opløsning.

- Det skyldes, at ’Huset på Christianshavn’ er optaget på netop 35mm-film, mens ’Matador’ er optaget på 16mm-film. Kvaliteten på negativerne er på et helt andet niveau end med ’Matador’. Opløsningen på 35mm er bedre, og derfor kan vi scanne negativerne i et højere format, siger Hans Vermeij og tilføjer:

- De sidste afsnit af ’Huset på Christianshavn’ er dog optaget på 16mm. Jeg tror, man har gjort det som en test af, om det kunne være måden at optage ’Matador’ på. Det var meget billigere at optage på 16mm, fordi der kunne være mere film pr. minut på rullen. Og da man gik i gang med ’Matador’ i sin tid, var der ingen, der troede, at det skulle blive en så succesfuld serie. Derfor har man måske valgt at spare lidt på filmrullerne. De sidste afsnit af ’Huset på Christianshavn’ scanner vi derfor ind i 3K og laver en kunstig opskalering til 4K.

Arbejdet med at restaurere de 84 afsnit af serien har været i gang i et lille års tid, og i alt er der sat to år af til projektet.

- Det er en fantastisk opgave at få. At få lov at få fingrene i originale 35mm-negativer fra 1970’erne er sgu specielt. Håndværket dengang var i orden. I takt med at vi restaurerer afsnittene, ser vi også udviklingen i serien og skuespillet – hvordan de kommer ind i rollerne. Det er en helt speciel opgave, smiler Hans Vermeij.