Holmene er det område, der ligger mellem Teglgårdslund/ Teglgårdssøen, jernbanen og Lille Hestehave med Tørkeris Sø, Store Karlssø og Mariehøj. I dag afgrænset af Overdrevsvejen og Funkevej.
Om Karlssøen går der flere folkesagn. Et er, at en munk ved navn Karl sammen med sin elskede Maria druknede sig i søen. Deraf navnet Karlssø og Mariehøj. Mariehøj er områdets højeste punkt med 40 meter over havet.
Som en stor del af Hillerød var Holmene i ældre tider et moseområde med øer, en masse holme og lignede den nærliggende Salpetermose. Fund af pilespidser og flinteøkser fra stenalderen viser, at der har levet mennesker i området i mange hundrede år.
Op gennem historisk tid har området mest været brugt til græsning af køer og får samt tørvegravning.
Ved et skøde af 18. Juni 1800 fik byens borgere, for 290 Rigsdaler i årlig afgift til kongen, tilladelse til græsning af stutterivangen Tossebro Vang, der hørte under Favrholm. Tossebro Vang var også en del af Holmene.
Efter at Nordbanen i 1864 kom til Hillerød, blev der bygget banehuse, der hvor en offentlig vej krydsede banen. Også i Holmene blev der bygget et banehus i år 1900 (Engsvinget 47).
I 1935 havde kommunen en byggeplan klar for området, men det var først i 1940 at det første hus blev opført (Jagtvej 6).
I 1941 blev området Lille Hestehave, et naturområde med skov beliggende for enden af Egholmen og Agertoften, strækkende sig til den nuværende golfbane, fredet. I 1974 blev der foretaget en ændring, idet man ophævede fredningen af en lille del af arealet således, at man kunne anlægge Overdrevvejen. Men det øvrige område er stadig fredet.
Holmene var, da man efter Besættelsen påtænkte at udlægge det til boliger, en del af Hillerød Kommune, mens Funkevej indtil kommunesammenlægningen i 1966 hørte til Frederiksborg Slotssogns kommune. Skelbækken dannede grænsen mellem de to kommuner.
Der har også været kolonihaver i perioden 1937-42. Udover parcelhusgrunde solgte kommunen en grund syd for Egholmen til Det danske Skydeselskab. Der blev anlagt en 200 meter lang bane, der kun lå 100 meter til bebygggel-se. Det var en 25-årig kontrakt, der heldigvis ikke blev fornyet, da de 25 år var gået.
Opførelsen af de mange villaer i området gik meget hurtigt. I slutningen af 1950 erne var de fleste grunde bebygget. Området består af villaveje med en central plads Holmetorvet.
Holmetorvet 2-6 blev opført af murermestrene Otto Tyge Johansen og Knud Jørgensen. Det blev områdets eneste etagebyggeri med forretninger i stuetagen. I begyndelsen af 1960'erne var der 5 forretninger. Elitekøbmand, v/købmand Erik Pedersen, Holmebageriet, Salon Ragnhild (damefrisør), der blev drevet af Ragnhild Knudsen, Holme Torvehalle med frugt og grønt samt Holme kiosken, hvor man kunne købe tobak og aviser. Udover de fem forretninger var der en viktualiehandler v/Lilli Pedersen på Jagtvej 7. Indtil ca år 2000 var der forskellige forretninger, derefter kun lejligheder.
Jagtvej 1955. Fru Hansen, der boede på Horsevænget 3, med datteren Birgit. Foto Christian Hansen, 1955
Et gadekær har fra meget gammel tid haft en central betydning og funktion i landsbyerne.
Fra middelalderen og frem ses kæret nær ved kirken ofte som landsbyens fælles vaskeplads, kvægets vandingsplads, smedjens kølingsplads og beboernes mødested. Med udviklingen siden 1800-tallet forsvandt disse funktioner, og landsbygadekæret blev gemt væk, glemt eller bibeholdt som branddam.
Gadekæret, der i dag er branddam, ligger centralt i den gamle del af Nødebo – vest for Nødebovej og nord for Grønnevang Skole, afdeling Nødebo. Gadekærets vand synes at have forbindelse til vandløb mod vest. Der har været kilder i området, mest kendt den hellige Magdalene Kilde ved Nødebo Kirke.
Et gadekær har fra meget gammel tid haft en central betydning og funktion i landsbyerne. Fra middelalderen og frem ses kæret nær ved kirken ofte som landsbyens fælles vaskeplads, kvægets vandingsplads, smedjens kølingsplads og beboernes mødested.
Et gadekær har fra meget gammel tid haft en central betydning og funktion i landsbyerne. Fra middelalderen og frem ses kæret nær ved kirken ofte som landsbyens fælles vaskeplads, kvægets vandingsplads, smedjens kølingsplads og beboernes mødested.
Hospitalet oprettes:
På foranledning af amtmand F. C. Von Gram blev det første egentlige sygehus i amtet og Danmark opført i Esbønderup i 1755. Ligeledes på amtmandens opfordring blev et sygehus oprettet i Hillerød i 1759. Det såkaldte Frederiksborg Distrikts Sygehus.
Et gadekær har fra meget gammel tid haft en central betydning og funktion i landsbyerne.
Et gadekær har fra meget gammel tid haft en central betydning og funktion i landsbyerne. Fra middelalderen og frem ses kæret nær ved kirken ofte som landsbyens fælles vaskeplads, kvægets vandingsplads, smedjens kølingsplads og beboernes mødested.
Et gadekær har fra meget gammel tid haft en central betydning og funktion i landsbyerne. Fra middelalderen og frem ses kæret nær ved kirken ofte som landsbyens fælles vaskeplads, kvægets vandingsplads, smedjens kølingsplads og beboernes mødested.