Skip to main content
Hillerød set fra oven
Fotografier: Anne Birgitte Lund

Leksikonet

Her kan du læse det meste om Hillerød

Hillerød Leksikon er et internetsite med en række korte artikler om steder, begivenheder, personer m.v., som har eller har haft betydning i Hillerød. Du finder alle artiklerne her.

Søg

Her kan du søge i hele leksikonet

Om os

Lokalhistorisk samvirke

Hillerød Leksikon ejes og drives af lokalhistorisk samvirke for Hillerød og Omegn - en løst organiseret sammenslutning af alle arkiver og arkivforeninger i Hillerød kommune.


Fremhævede artikler

Seneste artikler

Sort by

Holmene

Holmene - Hillerøds ældste parcelhuskvarter

 

Holmene er det område, der ligger mellem Teglgårdslund/ Teglgårdssøen, jernbanen og Lille Hestehave med Tørkeris Sø, Store Karlssø og Mariehøj. I dag afgrænset af Overdrevsvejen og Funkevej.

Historie

Om Karlssøen går der flere folkesagn. Et er, at en munk ved navn Karl sammen med sin elskede Maria druknede sig i søen. Deraf navnet Karlssø og Mariehøj. Mariehøj er områdets højeste punkt med 40 meter over havet. 

Som en stor del af Hillerød var Holmene i ældre tider et moseområde med øer, en masse holme og lignede den nærliggende Salpetermose. Fund af pilespidser og flinteøkser fra stenalderen viser, at der har levet mennesker i området i mange hundrede år. 

Op gennem historisk tid har området mest været brugt til græsning af køer og får samt tørvegravning.
Ved et skøde af 18. Juni 1800 fik byens borgere, for 290 Rigsdaler i årlig afgift til kongen, tilladelse til græsning af stutterivangen Tossebro Vang, der hørte under Favrholm. Tossebro Vang var også en del af Holmene.
Efter at Nordbanen i 1864 kom til Hillerød, blev der bygget banehuse, der hvor en offentlig vej krydsede banen. Også i Holmene blev der bygget et banehus i år 1900 (Engsvinget 47).

Området udvikles: 

I 1935 havde kommunen en byggeplan klar for området, men det var først i 1940 at det første hus blev opført (Jagtvej 6).

I 1941 blev området Lille Hestehave, et naturområde med skov beliggende for enden af Egholmen og Agertoften, strækkende sig til den nuværende golfbane, fredet. I 1974 blev der foretaget en ændring, idet man ophævede fredningen af en lille del af arealet således, at man kunne anlægge Overdrevvejen. Men det øvrige område er stadig fredet.

Holmene var, da man efter Besættelsen påtænkte at udlægge det til boliger, en del af Hillerød Kommune, mens Funkevej indtil kommunesammenlægningen i 1966 hørte til Frederiksborg Slotssogns kommune. Skelbækken dannede grænsen mellem de to kommuner.

Der har også været kolonihaver i perioden 1937-42. Udover parcelhusgrunde solgte kommunen en grund syd for Egholmen til Det danske Skydeselskab. Der blev anlagt en 200 meter lang bane, der kun lå 100 meter til bebygggel-se. Det var en 25-årig kontrakt, der heldigvis ikke blev fornyet, da de 25 år var gået.

Opførelsen af de mange villaer i området gik meget hurtigt. I slutningen af 1950 erne var de fleste grunde bebygget. Området består af villaveje med en central plads Holmetorvet. 

Holmetorvet 2-6 blev opført af murermestrene Otto Tyge Johansen og Knud Jørgensen. Det blev områdets eneste etagebyggeri med forretninger i stuetagen. I begyndelsen af 1960'erne var der 5 forretninger. Elitekøbmand, v/købmand Erik Pedersen, Holmebageriet, Salon Ragnhild (damefrisør), der blev drevet af Ragnhild Knudsen, Holme Torvehalle med frugt og grønt samt Holme kiosken, hvor man kunne købe tobak og aviser. Udover de fem forretninger var der en viktualiehandler v/Lilli Pedersen på Jagtvej 7. Indtil ca år 2000 var der forskellige forretninger, derefter kun lejligheder.

Jagtvej 1955. Fru Hansen, der boede på Horsevænget 3, med datteren Birgit. Foto Christian Hansen, 1955

 

Nødebo gadekær

Landsbyens lille gamle dam

 

Et gadekær har fra meget gammel tid haft en central betydning og funktion i landsbyerne.

Gadekær
Nødebo Gadekær

 Fra middelalderen og frem ses kæret nær ved kirken ofte som landsbyens fælles vaskeplads, kvægets vandingsplads, smedjens kølingsplads og beboernes mødested. Med udviklingen siden 1800-tallet forsvandt disse funktioner, og landsbygadekæret blev gemt væk, glemt eller bibeholdt som branddam.

Gadekæret, der i dag er branddam, ligger centralt i den gamle del af Nødebo – vest for Nødebovej og nord for Grønnevang Skole, afdeling Nødebo. Gadekærets vand synes at have forbindelse til vandløb mod vest. Der har været kilder i området, mest kendt den hellige Magdalene Kilde ved Nødebo Kirke.

 

 

 

 

Store Lyngby gadekær

Landsbyens lille gamle dam

Et gadekær har fra meget gammel tid haft en central betydning og funktion i landsbyerne. Fra middelalderen og frem ses kæret nær ved kirken ofte som landsbyens fælles vaskeplads, kvægets vandingsplads, smedjens kølingsplads og beboernes mødested.

Nr. Herlev gadekær

Landsbyens lille gamle dam

Et gadekær har fra meget gammel tid haft en central betydning og funktion i landsbyerne. Fra middelalderen og frem ses kæret nær ved kirken ofte som landsbyens fælles vaskeplads, kvægets vandingsplads, smedjens kølingsplads og beboernes mødested.

Hospitalet i Helsingørsgade

Frederiksborg Distrikts Sygehus 1759 - 1840 


Hospitalet oprettes:

På foranledning af amtmand F. C. Von Gram blev det første egentlige sygehus i amtet og Danmark opført i Esbønderup i 1755. Ligeledes på amtmandens opfordring blev et sygehus oprettet i Hillerød i 1759. Det såkaldte Frederiksborg Distrikts Sygehus.

Alsønderup gadekær

Landsbyens lille gamle dam

Et gadekær har fra meget gammel tid haft en central betydning og funktion i landsbyerne.

Gørløse gadekær

Landsbyens lille gamle dam. 

Et gadekær har fra meget gammel tid haft en central betydning og funktion i landsbyerne. Fra middelalderen og frem ses kæret nær ved kirken ofte som landsbyens fælles vaskeplads, kvægets vandingsplads, smedjens kølingsplads og beboernes mødested.

Freerslev gadekær

Landsbyens lille gamle dam   

Et gadekær har fra meget gammel tid haft en central betydning og funktion i landsbyerne. Fra middelalderen og frem ses kæret nær ved kirken ofte som landsbyens fælles vaskeplads, kvægets vandingsplads, smedjens kølingsplads og beboernes mødested.

Kirker i Hillerød kommune

Mange kirker i Hillerød kommune er bygget i middelalderen - og ligesom mange andre steder i landet står disse kirker endnu -

Her kan du få en oversigt over kommunes kirker

Gørløse kirke

Gadevang kirke

Nr. Herlev Kirke

Nødebo kirke

Nr. Herlev præstehus

Nr

Nr. Herlev rytteskole

Nr. Herlev Børnehus

Nr. Herlev Børnehus

Nr. Herlev

Nr. Herlev er en af de mange landsbyer rundt om Hillerød

Her kan du se lidt om interessante bygninger, og personer som har påkaldt sig interesse i Nr. Herlev.

Kunst

Når du bevæger dig rundt i Hillerød møder du kunsten som en del af bybilledet.

Men der er også en del skjulte fixpunkter: nemlig steder, hvor kendte forfattere og musikere har slået deres folder i Hillerød

Frederiksborghingsten

Sjippepigen

Nathalie

Hostrup stenen

Vores sponsorer


C4 Videnscenter

Hillerød Bibliotek

Leo H. Knudsen

Museum Nordsjælland

Folkeoplysnings-udvalget