Stjørnsholm

Stjørnsholm og Boelsmænd gennem tiderne

Slægtens 3 sidste Boels mænd på Stjørnsholm, danner rammen om sidens fortællinger. Oldefar var en praktisk mand, der udnyttede alt fra mark og stald til slægtens bedste – derfor blev pengepungen som oftest liggende på kistebunden. Siden skulle gården vises frem og oldefar byggede et moderne stuehus med græsplæne og flagstang mod vejen. Farfar og far tog gården videre, så den passede til de moderne tider.

Farfar havde altid pungen ”ved hånden”

Da bønderne på Als blev selvstændige i 1772 var alle gårde lige store. Efterhånden som jord blev købt og solgt ændrede dette sig og da farfar ejede gården blev arealet fordoblet til 64 ha. Både oldefar, farfar og far var fremsynede bønder og uden deres vision og satsning havde gården været nedlagt for længe siden.

Slægten fra 1808-2007

Fars slægt, Frederik Madsen og Dora med 3 børn

Farmor  gav farfar 3 børn. Ældst barn var Thyra, næste er min far Mads og yngste hed Christian.

Slægten er som et puslespil

Du kan lægge puslespillet eller lade være. Kærnen i familien er mor og far – mine vigtigste brikker, men der er andre vigtige brikker i spil. Min tidsramme starter i 1808, da blev min tipoldemor født og fortællingerne slutter da min mor døde i 2007. Når de kvindelige brikker lægges, bliver det synligt, at kvindernes livsvilkår i gamle dage var barske og mange døde i barselssengen for slægtens skyld. Brikkerne viser samlet set en gigantisk social og økonomisk udvikling frem mod vores tid.

I mange fortællinger bruger jeg mændene som afsæt, det var nemlig Boels manden, der styrede gården. Men kvinderne var altafgørende, uden husmor ingen mad, ingen varme, ingen klæder, ingen fest, ingen orden i hverdagen og ingen slægt.

En god historie

Forfatteren Kim Leine har sagt følgende: ”Hvis du vil fortælle en god historie, så find en begivenhed, der ændrede alt – og start der”. Jeg følger hans råd og leder nu i gårdens dagbøger, kigger i gamle breve og snakker med dem som kan huske. Her er 2 eksempler på begivenheder, der ændrede det meste på Stjørnsholm:

• Som en del af Landboreformerne blev fæstebonden på Stjørnsholm selvstændig gårdejer i 1772. Hermed var fundamentet for dansk landbrug – og for min slægt – lagt.
• Efteråret 1942 ser far og mor hinanden for første gang – stedet er krostuen på Guderup Stationskro. Fars kærlighed er målrettet og året efter er der bryllup på Nørherredhus. Det blev en mærkedag, der satte sine spor og sporene ses i mange af mine tekster.