Betegnelser -> DNA match - Hvad er det ?
Post af: Anelinks.dk
Dato: 20-09-2023 13:16:07
Hits: 83 hits
Læsetid: 449 tegn
Artikel er populær
En DNA-test består som navnet angiver – af testning af DNA. DNA er mennesket og et hvert levende væsens arvemateriale. DNA sidder sammen i strenge som kaldes kromosomer. I hver eneste celle i kroppen, har vi 46 kromosomer, der indeholder menneskets over 20.000 gener. Det er vores gener og derfor vores DNA, der styrer det meste af vores biologiske udvikling.
Af disse 46 kromosomer kommer 23 fra vores biologiske mor og 23 fra vores biologiske far. Et hvert menneskes DNA er derfor helt unikt. Hertil kommer undtagelsen de enæggede tvillinger, der deler præcis samme DNA. At menneskets DNA er helt unikt, bruges i DNA-test til at bestemme, hvilken biologisk relation der er mellem mennesker. Dette gøres ved at analysere og sammenligne deres DNA.
Søskende vil dele meget af det samme DNA, da de begge har fået 23 kromosomer fra deres far og 23 kromosomer fra deres mor. Halvsøskende vil derimod have mindre DNA tilfælles, da de begge kun har fået kromosomer fra enten samme mor eller samme far. Det samme gør sig gældende ved forældreskab, hvor man her analyserer om barnets kromosomer ligner forældrenes. Barnet vil altid have 23 kromosomer fra hver af dets biologiske forældre. Sagt på en anden måde, vil forældre og barn dele cirka 50% DNA med hinanden. Søskendepar vil også i gennemsnit dele 50 % DNA med hinanden, hvorimod du med dine kusiner og fætre kun deler cirka 12,5 % DNA. På denne måde kan der med 99,999% sikkerhed vides om der er en relation mellem mennesker og hvilken, når man tager en DNA-test.
Da der i hver eneste celle i kroppen er arvemateriale i form af kromosomer og herunder DNA, vil man kunne teste en hvilken som helst celle fra kroppen, herunder hår, negle, spyt, eller andet. Næsten hvad som helst kan man teste for DNA. Netop fordi der er DNA alle steder i mennesket, er det nødvendigt at sikre sig at det DNA, der ønskes undersøgt, på ingen måde er ”forurenet” af andet DNA. Dette for at opnå det bedste og mest sikre resultat. For at få det ”reneste” DNA benyttes oftest spyt opsamlet på en vatpind, der ikke har været i berøring med andre. Man kan også benytte blod i form af en blodprøve. Hvis dette ikke er muligt, kan der komme andre emner på tale.
DNA-test kan derfor bruges til at bestemme, hvem der biologisk er ens bedsteforældre eller barnebarn. Det gøres ved at begge parter får opsamlet DNA ved et mundskrab. Derved kan DNA’et udledes og sammenlignes, da man har ca. 25% fælles DNA med henholdsvis bedsteforældre eller børnebørn.
Af disse 46 kromosomer kommer 23 fra vores biologiske mor og 23 fra vores biologiske far. Et hvert menneskes DNA er derfor helt unikt. Hertil kommer undtagelsen de enæggede tvillinger, der deler præcis samme DNA. At menneskets DNA er helt unikt, bruges i DNA-test til at bestemme, hvilken biologisk relation der er mellem mennesker. Dette gøres ved at analysere og sammenligne deres DNA.
Søskende vil dele meget af det samme DNA, da de begge har fået 23 kromosomer fra deres far og 23 kromosomer fra deres mor. Halvsøskende vil derimod have mindre DNA tilfælles, da de begge kun har fået kromosomer fra enten samme mor eller samme far. Det samme gør sig gældende ved forældreskab, hvor man her analyserer om barnets kromosomer ligner forældrenes. Barnet vil altid have 23 kromosomer fra hver af dets biologiske forældre. Sagt på en anden måde, vil forældre og barn dele cirka 50% DNA med hinanden. Søskendepar vil også i gennemsnit dele 50 % DNA med hinanden, hvorimod du med dine kusiner og fætre kun deler cirka 12,5 % DNA. På denne måde kan der med 99,999% sikkerhed vides om der er en relation mellem mennesker og hvilken, når man tager en DNA-test.
Da der i hver eneste celle i kroppen er arvemateriale i form af kromosomer og herunder DNA, vil man kunne teste en hvilken som helst celle fra kroppen, herunder hår, negle, spyt, eller andet. Næsten hvad som helst kan man teste for DNA. Netop fordi der er DNA alle steder i mennesket, er det nødvendigt at sikre sig at det DNA, der ønskes undersøgt, på ingen måde er ”forurenet” af andet DNA. Dette for at opnå det bedste og mest sikre resultat. For at få det ”reneste” DNA benyttes oftest spyt opsamlet på en vatpind, der ikke har været i berøring med andre. Man kan også benytte blod i form af en blodprøve. Hvis dette ikke er muligt, kan der komme andre emner på tale.
DNA-test kan derfor bruges til at bestemme, hvem der biologisk er ens bedsteforældre eller barnebarn. Det gøres ved at begge parter får opsamlet DNA ved et mundskrab. Derved kan DNA’et udledes og sammenlignes, da man har ca. 25% fælles DNA med henholdsvis bedsteforældre eller børnebørn.