Det er så spændende at undersøge, hvordan det hele hænger sammen. Sådan fortæller 25-årige Kamille Rye, da hun en kold efterårsmorgen tropper op ved Den Sorte Diamant i København. Det er så sjovt, når man får et perspektiv på, hvor langt familien rent faktisk grener sig ud. Som du kan se i klippet herover, har hun et sammenrullet, håndtegnet stamtræ under armen. Med det har hun styr på navne og årstal for både helt nære og meget fjerne familiemedlemmer - og er med til at sætte et arvespørgsmål på plads ...

”Grüss Gott”. Sådan lyder hilsenen en tidlig morgen i den midtjyske hede-landsby Havredal i året 1778, hvor Jacob Lauth kommer for at hente sin ven Peter Betzer og hans sønner med til marked i Viborg. Undervejs slår de følgeskab med andre hedeopdyrkere, der har navne som Harritz, Jung og Winkler. Humøret er højt, og der bliver både drukket øl og sunget lieder på vej mod storbyen. Der er også nogle, der fortæller historier fra den tyske hjemegn syd for Frankfurt am Main. Gemytligheden hører dog brat op, da ...

Sangerinden og forfatteren Alberte Winding, 46 år, er datter af Thomas Winding (tv-manden med den berømte, bløde stemme og den krøllede hjerne) og Sangerinden og forfatteren Alberte Winding, 46 år, er datter af Thomas Winding (tv-manden med den berømte, bløde stemme og den krøllede hjerne) og Lulu Gauguin, hvis far, Jean René Gaguin, var billedhugger og søn af den kendte franske maler og billedhugger Paul Gauguin (1848-1903). Paul Gauguin var dansk gift og sammen med sin hustru, Mette Gad, fik han 5 børn. Og i en kort periode, omkring 1885 ...

Kirsten Sanders er formand for Danske Slægtsforskere, og hun og andre slægtsforskere kan hjælpe med at finde frem til slægtninge tilbage i tiden. Det kan have stor betydning for barnet. Nogle plejebørn ønsker at kende mere til deres biologiske ophav, når de er blevet større og voksne. I kan få hjælp til at lave et stamtræ, så plejebarnet får en viden om familien, forklarer Kirsten Sanders, der er jurist og nu pensionist. Forsorgsmuseet i Svendborg har et projekt, der hedder ”Retten til egen historie”. Det er via dette projekt, at Kirsten Sanders får opgaver med at finde slægtninge tilbage i tiden. I kan kontakte forsorgsmuseet ”Retten til egen historie” https://rettentilegenhistorie.dk/. På siden er der en kontaktformular, men I kan også ringe på 23482348 eller skrive på kontakt@rettentilegenhistorie.dk I første omgang tjekker museets medarbejdere jeres oplysninger og hjælper, hvis der mangler informationer, som gør det muligt at lave slægtsforskning via nettet. Så kontakter de mig, og jeg får ...

I en idyllisk by ved Stevns Klint er Laura Pedersen fra Oregon, USA, faldet over et stykke af sin egen historie. Med Jens Jørgensen som tipoldefar og en farmor, der rejste tværs over Atlanten, finder Laura spor efter sin danske familie. Mange turister lægger vejen forbi Stevns, og mon ikke de fleste kommer her for at opleve Verdensarven, vandet og naturen. Men Laura Pedersen fra Oregon, USA, der denne sommer i august havde taget den lange tur over Atlanten sammen med sin mand, havde også andre planer for ferien. Hun rejste til Stevns for at gå på opdagelse i sin familiehistorie; for som efternavnet ...

Arkivkasserne i Rigsarkivet gemmer på masser af historier om mennesker, der er bundet sammen uden at vide det. Vi møder dem i tv-serien “Forsvundne arvinger” på DR, som har forvandlet den usynlige arkivnørd Adam Kronegh til et kendt ansigt. Efter at have sneget sig rundt langs arkivreolerne blev Adam Kronegh pludselig kendt, da første sæson af tv-serien “Forsvundne arvinger” blev vist på DR i slutningen af januar 2018 og bandt over en halv million seere til skærmen uge efter uge. Jeg bor på Nørrebro, og der gør man en dyd ud af ikke at se den type programmer, så de, der genkender mig, lader, som om de ikke gør. Men hvis jeg er uden for København, kan jeg ...

Vigtig kulturhistorie fjernes fra de danske kirkegårde som følge af manglende koordination. Der er brug for et nationalt register, så vi ikke mister vigtig lokalhistorie, siger biskop, som møder velvilje fra kirkeministeren. å Saxild Kirkegård ved Odder syd for Aarhus har man i mange år kunnet finde en liggende bautasten med navnet Rasmus Mortensen på. Den tilhørte en af områdets største gårdejere og ildsjæle i 1800- og 1900-tallet, der kom til at påvirke den måde, områdets landarealer siden er blevet opdyrket på. Stenen er vurderet til at have en særlig historisk betydning for egnen, og af den grund erklærede Odder Museum den bevaringsværdig i 1993. Af netop den grund blev leder af Saxild-Nølevs Lokalhistoriske Arkiv, Lisbeth Bonde, noget chokeret, da hun i efteråret fandt gravstenen liggende på en materialeplads, klar til at blive knust sammen med andre gamle ...

Unge kaster sig over slægtsforskning: Billy på 24 kender sine forfædre bedre end de fleste. Flere under 40 år vil lære deres forfædre at kende. De søger identitet, siger historiker. Min oldefar var børste ved Hardeværket i Kolding. Han gravede kanaler og var omvandrende arbejdsmand. Han tog det arbejde, han kunne finde rundt omkring. Han skulle nemlig tjene penge til sin gård. Sådan fortæller Billy Sørensen fra Kolding. Han sidder i sin lejlighed med computeren foran sig og er omgivet af et organiseret rod bestående af stakke af papir, noter, fotos og bøger. Billy Sørensen er 24 år og startede med at kigge sin slægt efter i sømmene, da han var 11 år. Han fik historien om sin oldefar mundtligt overleveret af sin bedstefar. Og det var den historie, der satte ham i gang ...

Ny bog om anbragte børn hilses hjerteligt velkommen i debatten. Grundig afhandling om børneværnet 1905-1975 giver et glimrende indblik i anbringelsernes praksis. Et problemfelt, der også fremover vil være relevant og vigtigt. Med tidens stigende opmærksomhed på velfærdsstatens ofre, undskyldninger til Godhavndrengene og de 22 anbragte grønlandske børn, og en statsminister, der vil være børnenes egen, samtidig med at hun nægter at redde uskyldige børn hjem fra syriske fangelejre og til og med gør det til et erklæret mål, at staten skal tvangsfjerne flere børn, er der grund til at hilse denne bog hjertelig velkommen i debatten. Op igennem det 20. århundrede udgjorde andelen af anbragte børn mellem nul og 17 år omkring en procent. Hvad kan berettige et så voldsomt indgreb i borgernes privatliv?. Spørgsmålet har drevet historikeren Cecilie Bjerre til denne vigtige undersøgelse af børneværnets anbringelser af børn i Danmark fra 1905, da landet fik sin første børnelov, til 1975, da børneværnet ...

Forestil dig at en verdenskendt skuespiller træder ind på din arbejdsplads. For de fleste virker det scenarie usandsynligt, men på Rigsarkivet i København er det faktisk sket. Her har Bond-skuespilleren og Oscar-vinderen Judi Dench nemlig været på besøg. Men besøget vender vi tilbage til. For det hele startede med en britisk forespørgsel. Det fortæller Adam Jon Kronegh, der er arkivar på stedet. En tv-producent søgte dokumenter om en mand ved navn Richard Bolton, siger han til TV 2 Lorry. Udover forespørgslen var det eneste de fik besked på, at det var til det britisk tv-program 'Who Do You Think You Are?', hvor kendte opsøger deres slægt via slægtsforskning. Men hvilken kendis, der ...

I dag for 125 år siden gjorde formanden for Holbæk Amtsråd, Carl Steen Andersen Bille, i Jyllands-Posten tykt nar af borgere, der – ofte uforskyldt – var havnet på fattiggårdene, som dengang var de rene fængsler. Den første egentlige fattiglov blev vedtaget og gennemført allerede i 1708 og siden udbygget og forbedret adskillige gange. Men dette til trods var der stadig magtfulde politikere, der helst ville slippe for fattighjælpen og de fattiggårde, der fra slutningen af 1800-tallet skød op over hele landet. I dag for 125 år siden – den 2. oktober 1892 – stod følgende notits at læse i det, der i øvrigt dengang blev stavet Jyllandsposten, og ...

Sandheden om Operation Valkyrie: Ukendt dansker var idemand til Hitler-attentat. I teorien ville det være enkelt at fjerne den forbryder: Den officer, der skal forestå orienteringen, medbringer en mappe med sprængstof, lægger den på Hitlers skrivebord, lader sig hente for at besvare et telefonopkald, som er aftalt på forhånd – og det er slut med Hitler. Ordene er at finde i den tyske diplomat Ulrich von Hassells dagbog. Dateret 20. april 1943. Og det er ikke kun den simple plan for, hvordan man kan få ram på Hitler, der er ...

Danskernes navne bliver flere – og mere unikke. Men tendensen er set før. Antallet af danskere med fire eller flere navne er mere end fordoblet i de seneste 30 år. Men i 1800-tallet var det lige så moderne som nu at have mange fornavne. Danmark er det mest almindelige at have tre navne i alt. Det har 55 procent af os, og sådan har det været i de seneste 30 år. Herefter kommer personer med to navne, 33 procent, den trend er stærkest blandt de lidt ældre. Og så er der den stejleste opadgående kurve i de nye navnetal fra Danmarks Statistik: Dem med mange navne. For selvom "kun" 12 procent af befolkningen har fire eller flere navne, gælder det i dag 22 procent af alle etårige mod 10 procent for 30 år siden. Og den udvikling vil fortsætte årtier endnu, mener lektor Birgit Eggert, der er navneforsker ved Københavns Universitet. Der er også en større variation i de navne ...

Med et afgørende dna-match kunne politiet efter 34 år udpege en mand, de mener har slået 23-årige Hanne With ihjel, før hun blev fundet nytårsnat i 1990. Ved hjælp af politiets dna-profil-register fandt de gennem et nært familiemedlem frem til en 53-årig mand, der nægter sig skyldig. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har siden slået fast, at inden året er omme, fremsætter regeringen et lovforslag, der kan gøre det muligt for politiet at bruge en endnu mere omfangsrig efterforskningsmetode i visse sager i fremtiden. Nemlig såkaldt genetisk slægtsforskning. - Den store begrænsning i det nuværende register er, at man ikke kan komme så langt ud i stamtræerne, siger Bo ...

Hun blev født i Aalborg i 1890, men kom til at leve det meste af sit spændende liv i Agersted. Navnet er Carla Valborg, og hendes spændende liv beskrives nu en i bog, der netop er udgivet af hendes barnebarn. - I snæver forstand er det en biografi om min farmor, ”komtessen” og forfatterinden Carla Valborg Larsen ”von Rosen” (gift Mikkelsen), der levede fra 1890 til 1976, fortæller Jacob Hvid Mikkelsen om sin farmor, som i 1929 udgav ”Digte” og ”Det gamle hus”. Hun skrev desuden i en årrække noveller og artikler til især Aalborg Stiftstidende. Min biografi om Valborg Mikkelsen er i bredere forstand en slægtshistorie om min familie, en lokalhistorie ...

Det lille, sorte stykke birkebeg, som Søren Anker Sørensen netop har rystet ud af en plasticpose og nu står med i hånden, ser ikke ud af meget. Men i klumpen er der oplysninger, som er mere værd end mange års gravning andre steder, fortæller udgravningslederen fra Museum Lolland-Falster. - Klumpen er cirka 5700 år gammel og har været tygget af en pige, der har afsat sit DNA. Det har givet et ocean af oplysninger om pigen. Vi kan ovenikøbet se, at hun var overfølsom over for ...

Det er første gang, han er i Europa. Turen til Danmark har været planlagt i knap et år, men det var alligevel ikke en tur, australske Kim Catford nogensinde havde forventet at skulle på. For da han for et år siden tog en DNA-test i håb om at finde sin biologiske far, forventede han, at han skulle til USA og møde en amerikansk soldat, der havde kæmpet i Vietnam-krigen. Men resultatet sendte ham til Danmark – nærmere bestemt Skive. - Det var et kæmpe chok, da jeg fik det at vide. Jeg tror, det var det sidste sted, jeg havde forventet, at han var fra, fortæller ...

I 1909 døde Ane Remme, 75 år, i Skarrild, og i kirkebogen står hun opført som fattiglem. Hun måtte lide den tort året forinden, at sognet solgte fattighuset, hvorefter hun sammen med to andre beboere blev udliciteret. Mod et lille vederlag fra sognerådet skulle private tage sig af dem i deres sidste leveår. Det var billigere for sognet end at drive fattighuset. Ophold på fattighuse kunne være ydmygende, men udliciteringen blev senere anset for endnu værre, og den blev da også afskaffet. En variant var, at man sendte de gamle og fattige på omgang. På skift tog gårdene sig af dem og gav dem kost og logi, og efter evne måtte de fattige yde hjælp til gengæld. Dette kan man læse meget mere om i bogen "Fattiggårde og fattighuse i Ringkøbing Amt, der er udgivet af Historisk Samfund for Ringkøbing Amt på basis ...